Bombastisk udmelding fra Løkke om blå blok (2024)

Politik

Selma Hildebrand Frederiksen David Rue Honoré, Mie Juhl Lorensen, Linnea Amalie Dahl & Mathilde Hougaard Boesen

Hvad skete der? Regeringen præsenterede onsdag deres politiske program for en ny sæson. På pressemødet blev det annonceret, at der vil blive gennemført en regeringsrokade torsdag, efter man har indstillet udviklingsminister Dan Jørgensen som ny EU-kommissær.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Ikke en danmarksrekord Mette Frederiksen er interesseret i, siger politisk redaktør

Onsdag kunne regeringstoppen fortælle, at der torsdag kommer ministerrokade – og at der bliver oprettet tre nye ministerier for henholdsvis den grønne trepartsaftale, for beredskab og for Europa.

Lige nu er der 23 ministerier, men vi ender ikke med 26 ministerier efter i morgen. Det siger politisk redaktør på Avisen Danmark, Casper Dall, til TV 2.

- Regeringstoppen lægger an til, at der skal nedlægges ministerier. Der er 23 lige nu, og hvis vi lægger tre oven i, så vil det være danmarkrekord. Men det virker ikke til, at Mette Frederiksen vil være interesseret i det, siger Casper Dall.

Hans bud er, at vi efter i morgen kommer til at have 24 ministerier – og at Dan Jørgensens rolle som udviklingsminister vil ryge ind under udenrigsministers Lars Løkke Rasmussens virke.

- Og så kan det sagtens være, at ligestillingsministeriet bliver kastebold igen, siger Casper Dall.

Dan Jørgensens kontor skal være tømt i morgen

Bombastisk udmelding fra Løkke om blå blok (1)

Onsdag er det blevet offentliggjort, at Dan Jørgensen (S) skal være EU-kommissær.

Derfor skal han ikke længere være minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik – og hans kontor skal allerede være tømt i morgen. Det fortæller han til TV 2.

Det er endnu uvist, hvilket område han skal være kommissær for. Hans håb lyder således:

- Vi går efter et område, der er vigtigt. Ikke bare for Europa og verden, men også for Danmark, siger Dan Jørgensen.

Ifølge TV 2s politiske redaktør Hans Redder var Dan Jørgensen det oplagte valg.

- Han har erfaring, han ville gerne, og Socialdemokratiet har insisteret på posten, fordi de ikke har haft den i to årtier, siger han.

Blå blok kan ikke bruges til noget, siger Løkke

Morten Messerschmidt (DF) har for nyligt meldt ud, at Dansk Folkeparti ikke kan eller vil støtte en blå regering, som Lars Løkke Rasmussen (M) er en del af.

- Det pirrer min forfængelighed lidt, at Morten Messerschmidt næstefter sig selv er så optaget af mig. Det pirrer mig da lidt, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

- Blå blok kan ikke rigtigt bruges til noget. Jeg har det godt i den her regering.

Det siger Moderaternes partiformand, Lars Løkke Rasmussen, i TV 2 News-programmet 'Lippert', der kan ses klokken 18.20 på TV 2 News og på TV 2 Play.

- Lars Løkke skulle måske til at få styr på sin egen butik, siger partiformand efter stikpille

Lars Løkke Rasmussen sendte en stikpille til Liberal Alliance, hvor han sagde, at partiets pensionsforslag "ingen gang på jord har".

Men det handler om, at Lars Løkke Rasmussen ikke har sat sig ind i partiets forslag, lyder det fra partiformand Alex Vanopslagh.

- Det skulle han måske til at gøre, siger han til TV 2.

Ifølge Alex Vanopslagh har partiet tidligere været i kontakt med Finansministeriet, der modsiger Lars Løkke Rasmussens udmelding på dagens pressemøde.

- I stedet for at angribe Liberal Alliance, skulle han måske til at få styr på sin egen butik, for det er da noget rod med den regering. Der er ingen, der aner, hvad den vil, eller hvad deres politik koster. Det er måske det, han skulle bruge sin tid på, siger Alex Vanopslagh.

- Det kan jeg jo ikke vide noget om, siger Løkke om ministerrokade

Lars Løkke Rasmussen (M) bekræfter, at regeringen har snakket om, hvorvidt Dan Jørgensen (S) er den rette som EU-kommissær.

- Vi har en god og ærlig diskussion. Dan Jørgensen bliver en kanonstærk kandidat for Danmark, siger han til TV 2 og fortæller, at han er blevet mere overbevist, efter at han har arbejdet som udenrigsminister og har mærket, hvor stor respekt der er om Dan Jørgensen ude i verden.

Moderaternes formand italesætter også rokaden, som præsenteres i morgen.

Kan du se for dig, at der kommer navne ind udefra?

- Det kan jeg jo ikke vide noget om. Det er statsministeren, der udpeger ministrene.

Det siger Lars Løkke Rasmussen i TV 2 News-programmet 'Lippert', der kan ses klokken 18.20 på TV 2 News og på TV 2 Play.

Europa bliver nedprioriteret, mener formand

Hos Europabevægelsen er man "meget begejstrede" for at få en ny Europaminister.

Det fortæller Jens Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen.

- Det har været bidende nødvendigt at få styrket Danmarks rolle og position inden for EU, siger Jens Kristian Lütken.

Får man ikke mere ud af at sende en minister afsted, der interesserer sig specifikt for eksempelvis udlændingeområdet i stedet for en, der ved en masse om det europæiske bureaukrati og har en mere bred viden?

- Man kan selvfølgelig sige, at der også er behov for fagministrene. Men de er også meget optagede af dag-til-dag-gøremål herhjemme. Derfor bliver dét med at opbygge allianceparter rundt om i Europa noget, der alt andet lige bliver nedprioriteret.

Troels Lund Poulsen-spekulationer fylder i regeringen, siger politisk redaktør

TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, fortæller, at Troels Lund Poulsen (V) kan blive nøglen til, om der bliver tale om en "mellemstor" eller "kæmpestor" rokade.

Hvis Troels Lund Poulsen som forsvarsminister beslutter sig for at skulle noget andet, vil han skulle bytte med noget stort – formentlig en ministerpost fra Socialdemokratiet, lyder det.

- Så bliver det den store stoleleg, siger Hans Redder.

Han peger dog onsdag på, at Troels Lund Poulsen formentlig bliver i forsvarsministeriet for nu. Men i telefonsnakke med folk i regeringen fortæller den politiske redaktør, at Troels Lund Poulsen disse dage er det store samtaleemne.

- Jeg kan mærke, at det er det, de er mest spændte på det kommende døgn. Vælger Troels Lund Poulsen, at han skal noget andet, eller bliver han der, hvor han er?

Pressemøde var "en halvsløj fodboldkamp", mener partiformand

Hos de konservative prøver man at "være konstruktive" og se positivt på de nye ministerier, der blev meldt ud på onsdagens pressemøde fra regeringen.

- Det har været et pressemøde, der har føltes som en halvsløj fodboldkamp, hvor der ikke bliver scoret nogen steder, siger Mona Juul, partiformand for Det Konservative Folkeparti, til TV 2.

Partiet har selv tidligere foreslået, at man bør se i retning af at forbedre det danske beredskab, lyder det.

Mona Juul er dog "undrende" over for et ministerium til den grønne trepart:

- Jeg har lidt svært ved at se et selvstændigt ministerium i forhold til den grønne trepart, siger hun.

Beredskabet er "slet ikke tilstrækkeligt", siger DI

Hos Dansk Industri ser man med glæde på udsigten til et nyt beredskabsministerium.

- Det, synes vi, i høj grad er på tide, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, til TV 2.

Han fortæller, at beredskabssituationen, som den ser ud i dag, "slet ikke er tilstrækkelig":

- Jeg forventer, at vi får en bedre sikkerhedssituation i Danmark og et langt, langt mere koordineret beredskab.

- Ingen har haft bolden, siger forsvarskorrespondent

Det har været en bunden opgave for regeringen at gøre "et eller andet" på beredskabsområdet.

Det siger TV 2s forsvarskorrespondent, Anders Lomholt, om regeringens beslutning, der har ført til et nyt beredskabsministerium.

Eksperter har de seneste år klaget over, at Danmark ikke har været rustede nok til at imødegå kriser, krig og oversvømmelser, lyder det fra korrespondenten.

- Når jeg taler med folk i forsvaret, har alle på en måde beklaget sig over, at ansvaret for det her ligger fordelt på rigtig mange ministerier og sektorer. Så ingen har rigtig haft bolden, og det har man savnet, siger Anders Lomholt.

Nyt ministerium har tidligere været overset, mener politisk redaktør

Beredskabsområdet har hidtil faldet mellem flere stole og været politisk overset i blandt andet forsvarsministeriet og justitsministeriet.

Derfor bliver et nyt beredskabsministerium spændende at følge, fortæller TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

På regeringens pressemøde kom det frem, at regeringen vil give beredskabsområdet større politisk opmærksomhed gennem det nye ministerium.

- Vi står bare i en ny situation med et aggressivt Rusland, og vi har set en pandemi, der testede det danske samfund og den vestlige verden, siger Hans Redder om regeringens valg om at danne et nyt "kriseministerium".

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fortalte på pressemødet, at beredskabsministeriet kommer til at løfte "store opgaver" de kommende år.

- Von der Leyen er trængt op i en krog, siger EU-korrespondent

Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har opfordret medlemslandene til at komme med to bud på posten som EU-kommissær – en mand og en kvinde.

At Danmark vælger at sende en mand til EU bidrager ifølge EU-korrespondent Lise Toft Hessellund til "en meget mandsdomineret kommission".

- Ursula von der Leyen er lidt trængt op i en krog. Det kan godt give problemer, for hvad er det for et signal, man gerne vil give til omverden? siger Lise Toft Hessellund.

I EU har man blandt andet vedtaget en lov om kønsbalance i de børsnoterede selskaber.

Kommissionsformanden kan blandt andet rette op på kønsbalancen ved at give kvinderne de lidt tungere poster, vurderer Lise Toft Hessellund.

Ursula von der Leyen skal udpege ansvarsområder til medlemslandenes EU-kommissærer i løbet af de næste par uger.

Dan Jørgensen som kommissær er "oplagt og forudsigeligt"

Dan Jørgensen er et både oplagt og forudsigeligt bud på posten som EU-kommissær. Det skyldes både hans politiske baggrund, men også hans egne ambitioner, lyder det fra politisk kommentator Hans Redder.

- Det har også spillet ind, at han rigtig gerne ville og har jagtet den post længe, siger han.

Hans Redder peger desuden på, at den post, som Dan Jørgensen formentlig allerhelst vil have, nemlig posten som klimakommissær, sandsynligvis kommer til at gå til den spanske kandidat, Teresa Ribera.

- Måske vi kan sætte kløerne i energikommissærposten. Det ville også passe godt til Dan Jørgensen, lyder det.

Vi aner ikke, hvad regeringen mener, siger kommentator

Dagens pressemøde var en "pose blandede bolsjer", der handlede om "alt og intet".

Sådan lyder vurderingen fra TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, der særligt hæfter sig ved, at vi ikke blev klogere på, hvordan regeringen har tænkt sig at overkomme deres uenigheder om, hvornår danskerne skal kunne gå på pension i fremtiden.

- Der er en del at tale om i forhold til manglen på konkret politik og mangel på svar, siger han.

Politisk kommentator Noa Redington er enig.

- Vi aner simpelthen ikke, hvad regeringen mener, siger han.

Kommission kan falde på kønsbalancen, vurderer korrespondent

Lyn-analyse

Lise Toft HessellundEU-korrespondent, TV 2

Valget af Dan Jørgensen som ny kommissær afspejler regeringens ønske om, at det grønne område bør spille en nøglerolle i den næste EU-Kommission.

Samtidig går regeringen også imod kommissionsformand Ursula von der Leyens ønske om en lige kønsbalance i den nye kommission, da 17 af de 27 kendte kandidater er mænd.

Det kan vise sig at få store konsekvenser for, om kommissionen kan blive stemt igennem Europa-Parlamentet, som forventes at stille sig yderst kritisk over for den skæve balance.

Pressemødet er nu slut

Dét var det sidste spørgsmål, og pressemødet er hermed slut.

Også i fremtiden vil Forsvaret have problemer

En journalist spørger ind til, hvorvidt det – de seneste mange års skandaler i Forsvaret taget i betragtning – er en god idé at bryde forsvarsministeriets struktur op.

- Den monumentale opgave, som vi står over for i forhold til genopbygningen af dansk forsvar, er en kæmpestor driftsopgave samtidig med, at vi bruger mange kræfter på at støtte vores venner i Ukraine, svarer Troels Lund Poulsen.

Han siger dog, at der vil være problemer i Forsvaret i fremtiden, men at han samtidig synes, at der er ved at ske en forandring, og at dansk forsvar er på vej "et bedre sted hen".

Han tilføjer, at en ny ministers opgave ikke kun handler om at tælle beskyttelsesrum, men også handler om eksempelvis forsyningssikkerhed.

Uenighed fylder i spørgsmål

De tre regeringspartiers interne uenigheder om, hvornår danskerne skal kunne gå på pension i fremtiden, fylder i flere af journalisternes spørgsmål.

Lars Løkke Rasmussen har tidligere på pressemødet fremhævet, at hans egen søn kan gå på pension seks år senere end ham selv, og at det måske skal gentænkes, idet at levetiden ikke nødvendigvis er steget lige så meget.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til, om hun er enig i, at dét er en uretfærdighed i systemet.

- For mig er den største uretfærdighed, at man beder nogen, der har haft et meget langt og hårdt arbejdsliv, om at arbejde, til solen går ned. Sådan kan man se forskelligt på det, siger hun.

Mette Frederiksen stikker til journalist

BT spørger ind til antallet af ministerier, og om antallet af ministerier handler om, at de tre partiledere skal tilgodese politiske ambitioner i folketingsgrupperne.

- Sidder man med en ikke særlig stor folketingsgruppe, bliver man nok nødt til at lave færre ministerposter, svarer Lars Løkke Rasmussen med henvisning til, at hans egne ministre er trukket ud af en i forvejen lille folketingsgruppe på 14 medlemmer.

- Vi organiserer regeringen, som vi synes, den skal organiseres, svarer Mette Frederiksen, der også kommer med en stikpille til BT's journalist, Joachim B. Olsen, der er tidligere folketingsmedlem.

- Da du var folketingsmedlem, ville du vel også gerne være minister? siger hun.

Hvilke udvalg skal ny minister sidde i?

Ritzaus journalist spørger ind til det, som professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Peter Bjerre Mortensen, også har fremhævet over for TV 2 tidligere på dagen: At det kan være afgørende for en kommende minister for implementeringen af den grønne trepart, hvilket regeringsudvalg, vedkommende kommer til at sidde i.

Det vil Mette Frederiksen dog ikke svare på nu.

”Det kommer der nok noget om i morgen,” siger hun.

Tidligere opslag

Bombastisk udmelding fra Løkke om blå blok (2024)

References

Top Articles
Latest Posts
Recommended Articles
Article information

Author: Virgilio Hermann JD

Last Updated:

Views: 6150

Rating: 4 / 5 (61 voted)

Reviews: 84% of readers found this page helpful

Author information

Name: Virgilio Hermann JD

Birthday: 1997-12-21

Address: 6946 Schoen Cove, Sipesshire, MO 55944

Phone: +3763365785260

Job: Accounting Engineer

Hobby: Web surfing, Rafting, Dowsing, Stand-up comedy, Ghost hunting, Swimming, Amateur radio

Introduction: My name is Virgilio Hermann JD, I am a fine, gifted, beautiful, encouraging, kind, talented, zealous person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.